et-knib-kan-du-kun-bruge

Som du nok allerede har opdaget, er jeg ikke tilhænger af den traditionelle knibetræning. At kunne knibe er INGEN garanti for, at din bækkenbund fungerer godt.

Jeg kniber, men fungerer dårligt…
Jeg møder alt for mange kvinder, som fortæller om, at de hos gynækologen eller lægen, der testede deres bækkenbund, ikke var nogen problemer = de kunne sagtens knibe. Alligevel er de inkontinente, og møder problemer i deres hverdag, ved helt almindelige hverdags aktiviteter.

Hvorfor mon det? Jo, et knib kan du bruge, når du kniber. Når du ellers bevæger dig og trækker vejret, stilles der lang større, elastiske og ikke mindst reflektoriske (automatiske) krav til bækkenbunden. Dvs. bækkenbunden skal følge med dine bevægelser, modtage større eller mindre tryk, respondere på din vejrtrækning og meget andet.

Knibet kan oven i købet blive din modstander, hvis bækkenbunden bliver “for god” til at holde fast… Læs lidt mere her…

Hvad kan knibet bruges til?
Et knib kan du bruge til at tjekke og træne, at du har den bevidste kontakt til bækkenbunden. Med et knib låser du bækkenet forneden, hvilket er fuldstændig modsat, hvad der kræves, når du bevæger dig.

Ingen effekt af knibeøvelser…
Der er tradition for, at knibeøvelserne er vejen frem, hvis du vil have en stærk bækkenbund. Denne tradition bakkes desværre ikke altid op af forskningen. Fx har vi senest set et nyt norsk studie, der fortæller, at knibeøvelser ikke har nogen effekt.

I mit arbejde oplever jeg også mange kvinder, der har knebet et helt liv, uden at deres bækkenbund er blevet stærkere. Min konklusion er derfor, at det ikke nytter bare at knibe med bækkenbunden, hvis den skal støtte dig i dine bevægelser. Ved at knibe for meget bliver bækkenbunden stiv og uelastisk, og et knib er kun en lille del af, hvad bækkenbunden skal kunne for at være stærk.

Du kan læse meget mere om det forskellige her på sitet, men i disse to indlæg, kan du med det samme blive klogere:

4 ting der gør din bækkenbund stærk

Den elastiske bækkenbund

På min bækkenbunds dvd, får du mit bud på, hvordan du kan træne bækkenbunden med alle facetter – se den her!

Tilmeld nyhedsbrevet og få besked med det samme! Her får du også en lydfil til træning af bækkenbunden og kontakten dertil.