Jeg kan ikke lade være at fortælle om denne bog, som er skrevet af Helle og Inge Gotved. Det er en bog, der forttæller om din bækkenbund og giver diverse øvelser. Det er absolut den bedste bogudgivelse på dansk omhandlende bækkenbunden.

Læs mere om bogen herunder – du kan købe bogen her

 

gotvedbogMålet med denne bog er at give læseren tilstrækkelig viden og forståelse af bækkenbundens alsidige funktion i kroppen, så man kan få et godt resultat af ens træning.

Helle og Inge Gotved er gymnastikpædagoger og hhv. tidligere og nuværende leder af Gotvedskolen på Frederiksberg. For mere end 15 år siden, da denne bog udkom første gang, var inkontinens (vandladnings- problemer) et skjult problem, som man ikke turde tale om, og hvor behandling næsten var ukendt.

Heldigvis er problemernes omfang siden blevet mere almen kendt, og der er kommet større åbenhed omkring det. Samtidig er der sket en rivende udvikling inden for behandling og forskning.

Man ved i dag, at træning og bevidstgørelse af bækkenbundens muskler er en helt afgørende faktor inden for forebyggelse og behandling af mange bækkenbundsproblemer. Der er tilkommet meget ny viden om bækkenbundens funktion, som har betydet, at måden at træne på er blevet ændret radikalt gennem de sidste år. Med baggrund i ovenstående har denne udgave af Bækkenbundens optræning været igennem en grundig revision både med hensyn til tekst og øvelser for netop at være i tråd med den nyeste viden.