pepsimaxHvorfor skriver jeg nu dette indlæg ud i offentligheden….? Jo, for at fortælle, at jeg er lige så meget et menneske som alle I andre 🙂

Jeg bliver tit mødt med sætninger som,; jamen du er jo i god form… eller, du kender jo alt det rigtige, så du lever jo super sundt… osv.

Jeg vil gerne lige slå fast, at viden er ikke altid lig med handling. Dvs. jeg er jo nok meget god på mange punkter, ok, men ligefrem at være uden fejl og et super menneske, det er jeg ikke!

Når jeg indleder med dette, er årsagen den, at jeg i den kommende tid vil skrive te par indlæg, der fortæller hvordan jeg har måttet er kende, at jeg handlede anderledes under min graviditet, end jeg anbefaler dig og havde forestillet mig. Ja på en et enkelt område havde jeg ligefrem svoret!

Indrømmelsen handler om Pepsi max, som du sikkert har luret på billedet. Da jeg i 2 mdr. havde haft det ad H til hver dag, forsøgte jeg mig med ostemadder på hvidt brød og en cola til. Det virkede… kortvarigt, jeg fik det i hvert fald bedre i nogle timer…

Jeg vil ikke anbefale det til nogen, da cola light absolut ikke står på listen over sundt indtag for en gravid (ikke for nogen). Det vilde er, at jeg simpelthen noget nær ikke har drukket det i ca 10 år af mit liv. Jeg har ikke haft lyst, men nu var den der!

Jeg drikker dog max 1 om dagen, nogle dage 2… Så helt amok går det ikke, men det er ikke noget, jeg er stolt af!

Jeg LOVER at droppe det, når lillebror er kommet ud…og det gør jeg! 🙂