Jeg har spurgt jordemoder og yoga ekspert Camilla Lund Sørensen om hendes bedste råd til mors krop lige efter fødslen?

camillajordemoderraadLæs Camillas svar her:

Bækkenbunden er vigtigst i starten
Vores kroppe reagerer forskelligt efter fødslen, så pas på dig og fokuser primært på bækkenbunden i de første måneder.

Find balance imellem aktivitet og hvile
Det vigtigste er at finde balance mellem aktivitet og hvile. Dvs. lære at sove når barnet sover, så du både har det fysiske men også det mentale overskud til at være mor.

Drop forventningerne om at komme i form hurtigt, hvis du sørger for at prioritere søvn og hvile kommer energien til at træne helt naturligt. Og det er den naturlige lyst til bevægelse og motion, der giver os overskud og styrke, hvorimod hvis du presser træningen ind, fordi du føler du SKAL, så opbruger du dine ressourcer og mister måske motivationen. Igen er det bedste budskab, at lytte meget mere til HELE kroppen hele dig. Ved ikke kun at lytte på hvad hovedet fortæller dig du burde, kommer lysten og energien snigende, til de lange gåture og måske at melde dig til et mor barn træningshold.

Beslut at lytte til dig selv
Tag en beslutning om at du bevidst vil lytte til dig selv i tiden efter fødslen, at du vil finde din krops balance i stedet for at enten have dårlig samvittighed eller presse dig selv.

En god start på at finde netop din balance er at acceptere at dine ressourcer varierer fra dag til dag. Pres ikke dig selv ud af huset til aktiviteter, de dage hvor I slet ingen søvn har fået. Måske er det en god ide at melde afbud til træningsholdet eller mødre gruppen og i stedet vælge få sovet en formiddagslur – og måske træne derhjemme med en dvd. Der findes ikke rigtig og forkert her, men det er en oplagt mulighed for at starte en mere realistisk og selvkærlig hverdag, i den nye familie. Barnet oplever voksne med overskud, og styrke i stedet for anstrengte og stressede.

Barnet lærer os balancen
Det en gave at vokse op i en familie, der lytter til sig selv og giver plads og prioriterer at få balance i aktivitet og væren. Når vi som børn vokser op i familier der har fin balance og kontakt med dem selv, lærer vi også at lytte til vores egen krop, og af det naturlige overskud begynder kroppen at trænge og søge motion og bevægelse. Hvis vi betragter små børn der kravler, lærer at gå og er i fuld gang med at udforske livet, ser man tydeligt at de til fulde helt spontant mestrer balancen mellem aktivitet og hvile. Et menneske der har denne sunde balance bevaret, bevarer lysten til at bevæge sig. Det kan vi lære meget af hvis vi vil.

Du kan læse mere om jordemoder Camilla Lund Sørensen på hendes hjemmeside